Medie: Sebastian Grønning i kæmpe skifte til hovedstadsklub
Den danske angriber er angiveligt på vej til den tyske hovedstad.
Den 27-årige dansker har været brandvarm i Tyskland.
I et år har han banket mål ind for Ingolstadt i den tyske 3. Liga, og det bærer nu frugt.
I hvert fald melder Tipsbladet danskeren på vej til en anden tysk storklub i form af historiske Hertha Berlin.
Faktisk mener Tipsbladet at vide, at danskeren allerede har underskrevet en toårig kontrakt med 2. Bundesliga-klubben, da han blot har et halvt år tilbage af sin kontrakt med Ingolstadt.
Udover den allerede underskrevne kontrakt skulle klubberne også ligge i forhandling om en øjeblikkelig overgang for Sebastian Grønning.
Siden Grønning i 2022 skiftede væk fra Viborg FF, hvor han var en stor stjerne, har han allerede været vidt omkring. Ophold i Sydkorea, Grækenland og Spanien afbrudt af et kort ophold i Aarhus er nu blevet forløst i tyske Ingolstadt.
Angriberen har nemlig fanget hovedstadsklubbens opmærksomhed takket være et vanvittigt år hos Ingolstadt, hvor det er blevet til 30 målinvolveringer i 41 kampe.
I denne sæson har han 13 gange i 19 3. Liga-kampe fået nettet til at blafre, men han kan altså have set nettet blafre for sidste gang.