Brighton-træner efter United-kamp: Ikke overraskende
Fabian Hurzeler hylder sit hold efter 3-1-sejren mod Manchester United.
Yankuba Minteh, Kaoru Mitoma og Georginio Rutter.
Tre spillere, som gjorde det onde på Old Trafford, da Brighton tog tre point mod Manchester United.
Men cheftræner for Brighton, Fabian Hurzeler, talte med positive vendinger om hele holdet og om forventningerne op til den svære udebanekamp mod The Devils.
– Det er ikke overraskende [red. at få point mod United], fordi jeg tænker præstationerne fra os i de sidste par uger – plus de uafgjorte resultater – har været positive og kontinuerlige, siger han.
Brighton har været ubesejret i de seneste fem kampe i Premier League.
Her har Hurzelers tropper vundet to og stået tre uafgjort.
På den anden side har Manchester United været svingende i de seneste fem kampe, som har budt på tre nederlag.
Det har også fået Ruben Amorim til at tale lige ud af posen efter nederlaget mod Brighton.
Læs mere her:
Ærlig Amorim: Måske dårligste United-hold i historienBrighton møder Everton i næste runde, mens United skal til London og møde Fulham.