
Napoli sender Alessio Zerbin til Venezia
En lejeaftale der kan ende som en købsaftale.

I første omgang er der tale om en lejeaftale for resten af sæsonen.
Alessio Zerbins skifte fra Napoli til Venezia kan dog ende med at blive gjort permanent.
I aftalen mellem de to klubber er nemlig indskrevet en klausul, der betyder, at hvis visse krav undervejs i lejeopholdet bliver opfyldt, så er Venezia forpligtet til at købe den 25-årige italienske offensivspiller.
Zerbin har været i Napoli siden 2017, hvor han kom til som ungdomsspiller. Siden er det blevet til ikke færre end fem lejeophold – senest hos Monza i sidste forårssæson, og derfor er det også kun blevet til i alt 27 kampe for Napoli.

Zerbin står noteret for én landskamp for det italienske landshold. Den kom mod Ungarn i Nations League i 2022.