Medie: Danskerklub er enig med West Ham-kant
Genoa præsenterer angiveligt snart kantspilleren.
Morten Frendrup og Sebastian Otoa får snart en ny holdkammerat.
Genoa er nemlig meget tæt på at hente den ivorianske kantspiller Maxwell Cornet.
Cornet har i den seneste sæson været på lån i Southampton, men er ellers på kontrakt i West Ham.
Det er da også en ny lejeaftale, som West Ham pønser på at sende ivorianeren ud på.
Ifølge det spanske medie Relevo skifter Cornet til Genoa på et halvt års lejeaftale.
Det fremgår ikke, hvorvidt den italienske klub har sikret sig en købsklausul i aftalen.
Dermed vil Maxwell Cornet være den nyeste mand i truppen i Genoa. En ære, der ellers i få dage har tilfaldet danske Sebastian Otoa, der er kommet til fra AaB.
Officielt: AaB sender midtstopper til Italien