Kvaraskhelia jubler: En af de største klubber i verden
Khvicha Kvaratskhelia har skrevet under med den franske storklub.
Khvicha Kvaratskhelia er klar til at erobre Paris.
Den georgiske kantspiller blev i går bekræftet som nu mand i Paris Saint-Germain. En handel, der har været længere tid undervejs.
Kvaratskhelia har i flere sæsoner været en markant profil i Serie A for Napoli, men nu skal den georgiske landsholdsspiller i stedet spille fodbold i Frankrig.
Her skal han spille for et af verdens bedste hold, proklamerer han i hvert fald selv.
– Det er en ære at iklæde mig PSG-trøjen. Det har været en drøm for mig at få lov at spille i en af de største klubber i verden.
– Jeg er meget stolt, og jeg ser frem til at skulle kæmpe for at opnå vores drømme, siger den georgiske talisman til sin nye klubs hjemmeside.
Kvaratskhelia har skrevet under på en aftale, der strækker sig frem til 2029.
Khvicha Kvaratskhelia har tidligere tørnet ud for Rubin Kazan og Lokomotiv Moskva i Rusland, inden han efter en kort afstikker til hjemlandet blev solgt til Napoli.