Real Madrid bekræfter skade til Camavinga
Den franske landsholdsspiller har pådraget sig en muskelskade, meddeler Real Madrid.
Eduardo Camavinga er ramt af en skade, meddeler Real Madrid.
Camavinga, som fik 70 minutter på banen torsdag aften mod Celta Vigo, har pådraget sig en muskelskade i venstre lår, viser scanninger.
Real Madrid oplyser ikke, hvor længe den 22-årige midtbanespiller forventes ude.
Den spanske storklub måtte i forlænget spilletid mod Celta Vigo, for at avancere i den spanske pokalturnering, Copa del Rey.