Officielt: West Brom har ny manager på plads
Klubben har hentet en gammel kending til det tomme trænersæde.
West Bromwich Albion har fået ny mand på managerposten.
For knap en måned siden solgte klubben nemlig Carlos Corberan til Valencia og har siden stået uden manager.
Men det er der nu ændret på.
Således er det 61-årige Tony Mowbray, der overtager roret i West Brom. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Den garvede engelske manager kommer fra lidt over et halvt år uden arbejdsgiver, men havde inden da halvt år i spidsen for Birmingham.
– Tonys seneste resultater er blandt de bedste de sidste fem år, når det kommer til individuelle løft af spillere og holdpræstationer.
– Det stemmer godt overens med måden, vi bygger klubbens sportslige strukturer på, men også at vi forsøger at opretholde en positiv kultur i klubben, fortæller sportsdirektør Andrew Nestor.
Mowbray har tidligere stået i spidsen for klubben, da han havde 140 kampe som manager i klubben fra 2006 til 2009.
Tidligere har han også stået ved roret i blandet andet Celtic, Blackburn og Sunderland.
We're delighted to confirm the appointment of Tony Mowbray as men's first team Head Coach! 🫡
— West Bromwich Albion (@WBA) January 17, 2025
Welcome back to the Albion, Tony! 💙🤍