Bundesligaen

Lettet Skov Olsen i Wolfsburg: Glad for endelig at være her

Et langt transferdrama om Andreas Skov Olsen er slut, og danskeren glæder sig over at være i Bundesligaklubben.

Skov Olsen smiler i sin nye Wolfsburg-trøje
Foto: VfL Wolfsburg

Andreas Skov Olsen er fredag præsenteret som ny mand i Wolfsburg.

Dermed er et langt transfersdrama mellem Club Brugge og Wolfsburg slut, og den 25-årige dansker har underskrevet en aftale frem til sommeren 2029.

Og Skov Olsen glæder sig over ankomsten i den tyske klub.

– Jeg er meget glad for endelig at være her. Jeg kan næsten ikke vente med at møde holdet og se nogle af mine venner fra Danmark, udtaler Skov Olsen til klubbens hjemmeside.

Wolfsburg råder allerede over landsholdsspillerne Jonas Wind og Joakim Mæhle, og Skov Olsen har hørt meget godt om sin nye klub.

Skov Olsen smiler i sin nye Wolfsburg-trøje
Foto: VfL Wolfsburg

– Wolfsburg er en fantastisk klub, som jeg har hørt meget godt om. Det er et vigtigt skridt i min karriere, og jeg håber, at jeg får en god tid her, lyder det fra danskeren.

Skov Olsen har fået trøjenummer syv i Wolfsburg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P