
Frankfurt bekræfter: Forhandler om stjernespiller
Spilleren er desuden ude af dagens opgør mod BVB Dortmund.

Rygtet har længe svirret i luften længe.
Men nu bekræfter en af hovedparterne i sagaen altså, at man forhandler med en klub om Omar Marmoush.
Stjernen kan således være på vej videre fra Rasmus Nissen Kristensen og resten af Frankfurt-mandskabet inden denne måned er omme.
På X bekræfter klubben, at man forhandler med en unavngiven klub om egypteren, hvorfor han sidder over i dagens Bundesliga-brag mod BVB Dortmund.
Rygterne går dog meget kraftigt på, at det er Manchester City, som det tyske tophold forhandler med om topscoreren.

Den 25-årige spids har haft en særdeles stor aktie i Frankfurts optur denne sæson, hvor han mildest talt er gået målamok.
I 17 Bundesliga-opgør er det blevet til 15 scoringer og 10 oplæg for den egyptiske skarpretter.

ℹ️ Eintracht Frankfurt befindet sich aktuell in Gesprächen mit einem anderen Klub bezüglich eines Transfers von Omar Marmoush. Daher ist der Spieler heute nicht Teil des Kaders.#SGE | #SGEBVB
— Eintracht Frankfurt (@Eintracht) January 17, 2025