3F Superligaen

Udløb forstyrrer ikke Vejle-profil: Dygtige folk på sagen

Kristian Kirkegaards kontrakt med Vejle udløber til sommer.

Kristian Kirkegaard har lige scoret et mål
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Kristian Kirkegaard er vejlenser helt ind til benet.

Men den 27-årige Vejle-profil har kun seks måneder tilbage af sin nuværende kontrakt med klubben, hvor han har fået sin fodboldmæssige opvækst.

Selvom tiden med klubben muligvis lakker mod enden for Kirkegaard, forsøger den offensive midtbanespiller at holde fokus på Vejles svære situationen i Superligaen.

Det fortæller Kristian Kirkegaard til Campo.

– Lige nu handler det for mig om at få en helt vildt god opstart med Vejle og gøre alt, hvad vi kan for at gøre os klar til at få lukket det her lille hul og overleve i Superligaen.

– Jeg er rigtig glad for at være i Vejle, og det er det, der fylder for mig lige nu. Så lader jeg det andet køre stille og roligt i baggrunden. Det har jeg nogle dygtige folk til at tage sig af, siger Kristian Kirkegaard til Campo.

Vejle har da også en svær udfordring i vente, da holdet indtager sidstepladsen i Superligaen med hele ti point op til Sønderjyske over nedrykningsstregen.

Kristian Kirkegaard har foruden Vejle spillet for Kolding og FC Fredericia.

Vejle-profilen har spillet 15 kampe i denne sæson af Superligaen, hvor det er blevet til to mål.

Provstgaard-skifte gik i vasken: Samme situation

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P