Officielt: Island har ny landstræner på plads
Valget er faldet på Arnar Gunnlaugsson.
Islands landstrænerjagt er indstillet.
Således oplyser det islandske fodboldforbund, at man har fundet sin nye landstræner.
Valget er faldet på 51-årige Arnar Gunnlaugsson, der kommer til fra Vikingur.
Den nye landstræner har i sin tid i Vikingur vundet både den islandske pokalturnering og mesterskabet.
– Vi er meget tilfredse med valget. Der venter spændende tider forude for det islandske landshold.
– Vi har stor tiltro til Arnar, og vi ser frem til at arbejde sammen med ham i de kommende år – og forhåbentligt så lang tid som muligt.
Arnar Gunnlaugsson har en fortid som spiller for det islandske landshold. Her nåede han at notere sig for 32 kampe.
Hans første kamp som landstræner bliver i Nations League-playoff imod Kosovo til marts.
Han overtager jobbet fra Åge Hareide.
På rygtebasis var Bo Henriksen også i spil til jobbet.