3F Superligaen

Officielt: AaB sender midtstopper til Italien

Sebastian Otoa fortsætter karrieren i Genoa.

Sebastian Otoa præsenteres i Genoa.
Foto: Genoa

Sebastian Otoa vinker farvel til det nordlige Jylland.

I stedet skal han nu tørne ud under sydligere himmelstrøg.

Således oplyser AaB på sin hjemmeside torsdag, at man har solgt den 20-årige midtstopper til Serie A-klubben Genoa.

Otoas kontrakt med AaB løb frem til sommeren 2027.

– Både på Sebastian Otoa og AaB’s vegne er jeg glad for, at dette skifte er lykkedes.

– I AaB er det en klar del af vores strategi at udvikle vores akademispillere til nøglepersoner, som kan præstere på vores førstehold.

– Men vi anerkender også, at spillere har ambitioner om at konkurrere på et endnu højere niveau, og vi stræber efter at sikre, at de i givet fald kommer til den højest mulige liga til gavn for både spilleren og klubben, forklarer James Gow, sportsdirektør i AaB.

Hverken AaB eller Genoa oplyser en transfersum i forbindelse med handlen.

Den italienske klub skriver heller ikke noget om sin nye midtstoppers kontraktlængde.

Sevastian Otoa står noteret for 44 kampe i AaB-trøjen.

Genoa indtager 11. pladsen i Serie A.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P