Træningskampe

OB-bomber glad for testkamp: Fedt at spille mod AGF

Luca Kjerrumgaard og OB tabte torsdagens mod AGF, men testkampen var alligevel en god oplevelse for den store angriber.

Luca Kjerrumgaard jubler efter mål
Foto: Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Luca Kjerrumgaard scorede OB’s eneste mål, da AGF vandt 4-1 i en testkamp på Fredensvang torsdag.

NordicBet Liga-topscorer spillede overfor Frederik Tingager, Henrik Dalsgaard og resten af AGF’s stærke forsvar.

Og det var en anden kaliber, end han og OB er vant til i Danmarks næstbedste række, fortæller Kjerrumgaard.

– Det er klart, at der er en forskel i, at de kommer hurtigere og med mere power.

– Det var en super god test for os, fordi vi skal også være klar til, det der forhåbentlig kommer næste sæson, hvor vi sigter efter Superligaen, udtaler Kjerrumgaard til Campo.

Luca Kjerrumgaard jubler efter mål
Foto: Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Fynboen snuste kort til Superliga-fodbold før sommer, da OB endnu var i ligaen.

Krogh trods nederlag i AGF-test: En rigtig god kamp for os

Og den 21-årige angriber nød AGF’s store power, fortæller han.

– Det er en god test for mig, at jeg kan måle mig op mod de gode hold i Superligaen. Så det er kun fedt. Og det var fedt at få scoret igen, så det er jeg egentlig bare glad for, slutter Kjerrumgaard.

OB spiller næste træningskamp mod Silkeborg på JYSK Park den 24. januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P