Mæhle kåret til rundens spiller efter pragtpræstation
Det store tyske sportsmagasin Kicker har kåret Joakim Mæhle til rundens spiller i Bundesligaen.
En bedrift, som er langt fra hverdag for danske spillere.
Det er, hvad Joakim Mæhle har præsteret i Bundesligaen.
Således har tyske Kicker kåret den danske wingback til rundens spiller, hvilket selvsagt også betyder, at han har fået plads på rundens hold.
Den flotte hæder er blevet tildelt på baggrund af hans præstation i Wolfsburgs 5-1-sejr over Borussia Mönchengladbach.
Her noterede han sig for en scoring og to asssits.
Scoringen kom efter et flot sammenspil med Jonas Wind.
– Han spillede nok sin bedste kamp i sæsonen, har Wolfsburg-cheftræner Ralph Hasenhüttl blandt andet udtalt.
Joakim Mæhle står i denne sæson noteret for 12 kampe med tre scoringer og tre assists til følge.
Du kan se højdepunkter fra Mæhles brandkamp i videoen øverst i artiklen