3F Superligaen

Mads Emil Madsen accepterer ‘byrde’: Det forventes af mig

Kravene til Mads Emil Madsen i AGF stiger i takt med succesen. Derfor har han et særligt mål i foråret.

Mads Emil Madsen jubler efter sin scoring mod AaB i august 2024.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Mål og gerne mange af dem.

Det er, hvad Mads Emil Madsen satser på at kunne levere i AGF i forårssæsonen.

I takt med midtbane-profilens succes på banen og mange mål især i starten af sæsonen vil han gerne lægge på sit spil og fortæller samtidig, at det forventes af ham i Aarhus.

– Nu fik jeg jo scoret lidt i starten af sæsonen, og det vil jeg gerne prøve at finde tilbage til. Jeg vil gerne op på et tocifret antal mål i Superligaen. Det ville være kæmpestort, siger Mads Emil Madsen til Campo og fortsætter:

– Jeg er et sted nu, hvor jeg skal acceptere, at jeg skal være en af dem, der skal bære en byrde i forhold til at score mål. Førhen var det en bonus, hvis jeg scorede, og nu ser jeg det sådan, at det er mere forventet, at jeg skal lave mål. Så det har jeg fokus på i foråret.

Du kan se interviewet med Mads Emil Madsen i videoen øverst i artiklen.

Mads Emil Madsen jubler efter sin scoring mod AaB i august 2024.
Mads Emil Madsen har scoret fem mål i denne superligasæson samt en enkelt i Pokalen. Her jubler efter sin scoring mod AaB i august 2024. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Indtil videre har Mads Emil Madsen scoret 12 mål i 77 kampe for AGF siden debuten i sommeren 2022 fra positionen på den centrale midtbane.

Halvdelen af målene er faldet i denne sæson, så der er god basis for at komme på den anden side af 10 mål, hvis målformen fortsætter for AGF-profilen, når foråret fløjtes i gang i februar.

Mads Emil Madsen under AGF's træning på Fredensvang.
Mads Emil Madsen under AGF’s træning på Fredensvang i forberedelserne til forårssæsonen. Foto: Tobias Thomasen.

Mads Emil Madsen forlængede i øvrigt tidligere på ugen med AGF indtil 2029, hvilket han overfor Campo sætter ord på i artiklen herunder.

AGF’s ambitioner overbeviste profil om forlængelse

Første opgør i Superligaen efter vinterpausen for Madsen og Co. venter den 16. februar, hvor aarhusianerne skal et smut sydpå til et møde med Sønderjyske.

Inden da venter en række testkampe, hvoraf AGF torsdag tog hul på den første mod OB på Fredensvang. Du kan læse mere om opgøret herunder.

AGF snupper målrig testsejr hjemme mod OB

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P