3F Superligaen

Ekspert: Det kan vi forvente os af transfervinduet i Danmark

Sportsøkonom Jesper Jørgensen forventer ikke specielt meget af de danske klubber denne vinter.

Et banner med 3F Superligaen på.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Et par udlejede spillere og nogle kontraktforlængelser.

Det er primært det, der sket i de danske klubber denne vinter – selvom enkelte også har præsenteret nye ansigter.

Men sidder du også med fornemmelsen af, at ‘transfervanviddet’ endnu ikke helt har ramt dansk fodbold, så er det faktisk ikke så underligt.

Jesper Jørgensen, en af landets førende sportsøkonomer og partner i Deloitte, mener nemlig, at alt går lige efter bogen indtil videre.

– De store ting i januar-vinduet sker jo først hen mod slutningen af transfervinduet, når klubberne i primært England begynder at røre på sig. Så kommer der penge i systemet, og så skubber det til noget andet. Så får andre klubber penge, og så kører møllen, siger han til Campo.

Han peger videre på, at år uden slutrunder generelt også afspejler sig i transfervinduerne.

Officielt: AaB sender midtstopper til Italien

– Vi får nok et mere roligt år – både vinter og sommer – for det er typisk, at når der er slutrunder, så er der mere hype omkring spillere.

– Der er jo altid nogle spillere, der slår igennem eller har nogle rigtig markante præstationer til EM eller VM, og så begynder de store klubber at røre på sig. Når du så får de her store transfers, så får det jo en effekt hele vejen ned gennem systemet, siger han.

Selvom de danske klubber næppe henter en spiller, der har disket op med en “markant præstation” ved et EM eller et VM, så har det, som Jesper Jørgensen også er inde på, altså en effekt i vores egen lille andedam.

– En del af dem er jo afhængige af, at der sker noget i de store lande, for det er det, der frigør penge til, at nogle af de større klubber køber spillere i de danske klubber.

Samtidig vil han dog på ingen måde afskrive, at der ikke kommer til at ske mere, end det vi har set indtil nu.

Officielt: Viborg sælger midtbaneprofil til England

– Lad os lige vente en uges tid mere. Der har været relativt stille indtil nu, men det plejer der også at være.

Transfervinduet lukker i Danmark den 3. februar. Det samme gør sig gældende i de største europæiske ligaer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P