
AGF snupper målrig testsejr hjemme mod OB
AGF sikrede sig en sikker sejr over fynboerne.

Fredensvang dannede torsdag eftermiddag rammen for en testkamp mellem AGF og OB.
Her fik aarhusianerne en solid start på genopstarten med en sejr på 4-1.
Det var ellers OB, der var bedst i kampens indledning.
Her bragte Luca Kjærumgaard fynboerne foran med et tørt spark halvvejs inde i første halvleg.
Efterhånden kom hjemmeholdet bedre med i kampen, og inden pausen havde Tobias Bech og Jakob Andersen bragt AGF på sejrskus med to scoringer.
Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da AGF kom foran med 3-1 på et selvmål.
Til sidst kunne Mikkel Duelund på et straffespark lukke og slukke til 4-1 for AGF, der tager en solid sejr i årets første testkamp.
AGF åbner forårssæsonen i Superligaen med en udebanekamp mod Sønderjyske den 16. februar.
OB spiller første kamp i Nordic Bet-Ligaen ude mod Hillerød den 21. februar.