3F Superligaen

AaB-boss: Genoa har fulgt ham længe

Sebastian Otoas skifte til Genoa er ikke opstået ud af den blå luft.

Sebastian Otoa på bolden for AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er meget lidt i fodboldens verden, som er tilfældigt.

Særligt når det kommer til spillerhandler.

Det er AaB’s salg af Sebastian Otoa endnu et eksempel på.

I hvert fald fortæller nordjydernes sportsdirektør, James Gow, at den 20-årige midtstoppers nye klub, Genoa, ikke bare har købt Otoa uden at se ham an først.

– Genoa har fulgt Otoa længe og har bekræftet sin seriøsitet ved at agere tidligt i transfervinduet, og vi glæder os over at have indgået en meget tilfredsstillende aftale, der både gavner spilleren og styrker AaB som klub.

– At sælge direkte til en Top 5-Liga i Europa er en blåstempling af strategien og en cadeau til de trænere og ledere, som har gjort et kæmpe stykke arbejde siden Otoas ankomst til AaB.

– I dag fremstår Sebastian Otoa som en elegant forsvarsspiller, der mestrer stort set alle spillets facetter og hans potentiale er enormt, siger James Gow til AaB’s egen hjemmeside.

Sebastian Otoa kom til AaB Akademiet i sommeren 2021 til fra FC Roskilde.

Han nåede at notere sig for 44 officielle kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P