Major League Soccer

Officielt: ‘Zanka’ på plads i stor MLS-klub

Nu har den tidligere danske landsholdsspiller udskiftet belgisk fodbold med amerikansk.

Los Angeles Galaxy præsenterer Mathias Zanka Jørgensen.
Foto: LA Galaxy

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen er officielt fortid i Anderlecht.

I stedet skal den nu 34-årige dansker i stedet tørne ud for MLS-klubben LA Galaxy.

Her er ‘Zanka’ blevet udstyret med en toårig aftale, som løber frem til udgangen af MLS-sæsonen 2026 – det bekræfter amerikanerne på sin hjemmeside.

– Vi er begejstrede for at byde Zanka velkommen til LA Galaxy. Zanka er femdobbelt dansk mester og vinder af den danske pokal, har erfaring fra den engelske Premier League og har repræsenteret Danmark i over 30 landskampe, herunder ved VM i 2018.

– Zankas kvalitet og erfaring vil være et stort aktiv for vores hold, når vi forbereder os på at deltage i flere turneringer i den kommende sæson, lyder det fra klubbens ‘general manager’, Will Kuntz.

Los Angeles Galaxy præsenterer Mathias Zanka Jørgensen.
Foto: LA Galaxy

Zanka kom til Anderlecht i sommer fra Brentford, men tiden i Belgien gik langtfra som håbet.

I hvad, der endte med at blive danskerens sidste kamp for klubben, blev han nemlig buhet af klubbens egne fans.

For en uge siden meldte cheftræner i Anderlecht, David Hubert, også Zanka færdig i klubben, hvor han fortalte, at midtstopperen havde spillet sin sidste kamp for Anderlecht.

Anderlecht-chef bekræfter: Zanka er færdig her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P