Officielt: Juventus henter ung portugiser på lang kontrakt
Juventus har bolstret defensiven med en ung portugiser.
Juventus har oprustet defensiven.
Den Gamle Dame har onsdag aften præsenteret den unge portugiser Alberto Costa, som er hentet i Vitoria Guimaraes.
Den 21-årige højreback har skrevet under på en aftale, som strækker sig indtil 2029.
I sin officielle udmelding meddeler Juventus også, at man kommer til at betale overgangssummen på 12,5 millioner euro over en fireårig periode.
Klubben skriver selv, at der kan komme yderligere omkostninger på 1,3 millioner euro, og at der er mulighed for, at Vitoria Guimaraes kan tjene yderligere 2,5 millioner euro i præstationsbundne bonusser.
Altså kan handlen ende med at koste Serie A-klubben 16,3 millioner euro, hvilket svarer til cirka 121 millioner danske kroner.
Alberto Costa har spillet 21 kampe for sin nu tidligere klub i denne sæson, hvor han har bidraget med én scoring og tre oplæg.