2. Division

Ny Aarhus Fremad-keeper: Jeg går i min fars fodspor

Aarhus Fremads nye målvogter Kasper Kiilerich har et forhold til klubben, allerede inden han kommer til.

Kasper Kiilerich præsenteres på en lejeaftale i Aarhus Fremad, hvor han kommer til fra Viborg FF.
Foto: Mathias Blohm/ campo.dk
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Aarhus Fremads nye keeper har fodbolden helt inde i blodet.

I hvert fald har hans far Roald Kiilerich også spillet fodbold på højt niveau, hvor han blandt andet har huseret hos AGF og Viborg FF.

Men faktisk har han også spillet i sin søn Kasper Kiilerichs nye klub. Roald har nemlig også været at finde på Riisvangen hos Aarhus Fremad.

Og det er også en detalje, som Kasper Kiilerich selv har bidt mærke i.

– Det er en sjov historie, at han også har spillet her, og man kan sige, at jeg lidt er gået i hans fodspor.

Målmand Kasper Kiilerich præsenteres i Aarhus Fremad på en lejeaftale.
Foto: Mathias Blohm/ Campo.dk

Det har dog ikke haft noget at sige i forhold til, at Kiilerichs valg er faldet på den aarhusianske 2.-divisionsklub.

– Nej det har egentlig ikke haft betydning.

– Mit mål er at modne som spiller og få noget hår på brystet, og det håber jeg på at få her hos Aarhus Fremad, siger Kasper Kiilerich til Campo.

Kiilerich har spillet to kampe for førsteholdet i sin tidligere klub, Viborg FF, hvor han primært har huseret på U19-holdet. Han kommer til Aarhus Fremad på en lejeaftale, der løber frem til sommeren 2025.

Officielt: Aarhus Fremad henter målmand i Viborg FF

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P