Medier: Brugge og Wolfsburg forhandler om Skov Olsen
Club Brugge og Wolfsburg er i forhandling om en transfer for Andreas Skov Olsen, skriver flere medier.
Andreas Skov Olsen har forhandlet vilkårene på plads for sit skifte fra Club Brugge til Wolfsburg.
Men danskerens belgiske klub har afvist det bud på den 25-årige dansker.
Det fik Skov Olsens agent til at tordne mod Club Brugge, men nu mødes klubberne for at forhandle, lyder bulletinerne.
Florian Plettenberg, tysk journalist og Sacha Tavolieri, belgisk journalist skriver begge, at ledelserne i Wolfsburg og Club Brugge har sat sig sammen for at forhandle.
Skov Olsen har sine vilkår på plads, så nu er det kun op til Peter ‘PC’ Christiansen og Wolfsburg at nå til enighed med Brugge.
Wolfsburg fik et bud afvist af Brugge på otte millioner euro inklusive bonusser. Brugge menes at forlange 17 millioner euro for Skov Olsen.
Nu har parterne genoptaget forhandlingerne, og den belgiske journalist Tavolieri skriver, at Brugge er klar til at takke ja til 15 millioner euro for danskeren.