Medie: ‘PC’ vil forsøge at hente Diks for tredje gang
Peter ‘PC’ Christiansen har tilsyneladende stor fidus til Kevin Diks.
I 2019 hentede Peter ‘PC’ Christiansen Kevin Diks til AGF.
Siden skiftede PC til et job som sportsdirektør i F.C. København, og ikke længe efter fik han Kevin Diks med til den danske hovedstad.
I dag bestrider PC nu et job som direktør i Wolfsburg – og minsandten om ikke han også gerne vil have Kevin Diks med sig igen.
I hvert fald skriver tyske Kicker, at Wolfsburg holder nøje øje med Kevin Diks’ situation.
Aktuelt står han til at blive kontraktfri af FCK til sommer, og samtidig skulle den tyske klub være på markedet efter en forsvarsspiller.
Wolfsburg får dog konkurrence i jagten på den indonesiske landsholdsspillers underskrift fra Borussia Mönchengladbach, der også tidligere skulle have været interesseret i FCK-profilen.
De to hold mødtes så sent som tirsdag aften, og hvis Kevin Diks alene på baggrund af den kamp skal træffe sin beslutning, bliver det ikke svært for ham.
Her vandt Wolfsburg nemlig med hele 5-1.
Wolfsburg sættes desuden også i tæt forbindelse med et andet kendt navn set med danske briller, nemlig Andreas Skov Olsen, der i stigende grad ligner en kommende Bundesliga-spiller.
Medier: Brugge og Wolfsburg forhandler om Skov Olsen