Medie: Bayern byder på tysk stortalent i 2. Bundesligaen
FC Bayern München er på udkig efter en ny ung målvogter.
Manuel Neuer er angiveligt meget tæt på at skrive under på en ny kontrakt.
Det er dog ikke nok for Bayern München på målvogterposten.
Klubben er eftersigende på jagt efter endnu en keeper, og her har man kig på en tysker, der huserer i den næstbedste række.
21-årige Jonas Urbig er den unge mand, der har imponeret den sydtyske superklub i en sådan grad, at de har sendt et bud afsted ifølge Skysports-journalisten Florian Plettenburg.
Det første bud skulle være blevet afvist og nu pønser klubben på atter at sende et bud afsted i omegnen af 8 millioner euro.
Köln-talentet har spillet 10 kampe i 2. Bundesligaen i sæsonen for klubben, der fører rækken, inden den tidligere Brøndby-keeper Marvin Schwäbe slog ham af.
Tidligere BIF-keeper smider målmandstalent på portenI alt har han allerede spillet 60 kampe i den næstbedste tyske række fordelt på Köln og to lejeophold hos Greuther Fürth og Jahn Regensburg.
I ungdomsårene har han vundet den tyske U17-Bundesliga med Köln og sideløbende spillet 8 kampe for Tysklands U21-landshold.