
Medie: AaB’s Otoa til lægetjek i Italien onsdag
AaB er nået til enighed med den italienske klub Genoa om en transfer af Sebastian Otoa, skriver italiensk medie.

AaB meddelte mandag, at klubben er i forhandling med en udenlandsk klub om et salg af Sebastian Otoa.
Klubben er italienske Genoa, og nu er klubberne nået til enighed, skriver journalisten Gianluca Di Marzio.
Derfor lander den 20-årige dansker i Genova onsdag, hvor han skal igennem et lægetjek i Serie A-klubben.
Sebastian Otoa har ikke trænet med holdkammeraterne på banen på Hornevej, imens forhandlingerne har stået på.
I Genoa kan midterforsvaren se frem til at blive holdkammerater med den danske midtbaneprofil Morten Frendrup.

Genoa indtager 11. pladsen i den italienske Serie A og trænes af Arsenal-ikonet Patrick Vieira.
Otoa kom til AaB i 2023 fra FC Roskilde, og han er noteret for 44 kampe for nordjyderne.
