Bo H. forklarer rødt kort: Jeg klappede lidt ad dommeren

Bo Henriksen fik to gule kort på rekordtid tirsdag aften, da Mainz 05 tabte til Bayer Leverkusen.

Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix

To gule kort på få sekunder blev vekslet til en dansk udvisning tirsdag aften.

Bo Henriksen gjorde sig i dén grad bemærket, da Mainz 05 jagtede en udligning i de døende minutter ude mod Bayer Leverkusen.

Fjerdedommeren havde netop vist på sin tavle, at der var lagt tre minutters overtid til kampen – og det var den iltre fynbo ikke helt tilfreds med.

– Udvisningen var selvfølgelig skidt, for jeg sagde bare, at det var vanvittigt, at der kun var langt tre minutter til, udtaler danskeren på pressemødet efter kampen.

Henriksen fik et gult kort for sin kommentar, og det udløste en fynsk klapsalve målrettet dommer Tobias Welz.

– Jeg klappede lidt bagefter, og det var heller ikke så smart. Men sådan er livet, når man har følelser.

Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix

Dermed er danskeren ikke med på sidelinjen, når Union Berlin venter i Bundesligaens næste runde. Det tynger dog ikke den danske træner.

– Jeg har fået tre gule kort og er spærret til næste kamp. Sådan er livet, slutter Henriksen.

Mainz 05 tabte kampen til Leverkusen med 1-0.

Se Henriksens udvisning øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P