Jensen får arbejdstilladelse få timer før kæmpebrag
Alexander Jensen har fået arbejdstilladelse i Skotland og er således klar til onsdagens topbrag mod Rangers.
Mandag landede Alexander Jensen i Aberdeen.
Der var dog uvished om, hvorvidt han ville være tilgængelig til klubbens topbrag mod Rangers onsdag aften.
Det skyldtes, at den 23-årige dansker endnu ikke havde sin arbejdstilladelse på plads – men nu er der styr på det.
På det sociale medie X bekræfter Aberdeen således, at Alexander Jensen har modtaget sin arbejdstilladelse og dermed kan spillede onsdagens kamp mod Rangers FC.
Inden opgøret indtager Rangers andenpladsen i den skotske Premiership, imens Aberdeen huserer på fjerdepladsen.
Det er altså ikke nogen helt uvigtig kamp, som Alexander Jensen kan få debut i.
Ifølge Campos oplysninger starter danskeren dog på bænken.
Kampen sparkes i gang klokken 21:00, men vises desværre ikke på nogen danske TV-kanaler eller streamingtjenester.