
Skidt nyt for Arsenal: Angriber skadet på ny
Brasilianeren må igen indfinde sig med en tilværelse udenfor kridtstregerne.

Gabriel Jesus er skadet igen.
Det har klubben netop bekræftet, efter at angriberen gik i græsset i Arsenals seneste opgør mod Manchester United.
Dermed henvises brasilianeren på ny til skadeslisten, hvor han så tit har befundet sig.
Klubben bekræfter nemlig, at Jesus har pådraget sig en skade i korsbåndet i det venstre knæ.
Mod slutningen af første halvleg i Arsenals FA Cup-exit mod Manchester United for to dage siden, gik Gunners nummer ni i græsset, og måtte bæres fra banen.

Hvor slem skaden er, og dermed hvor længe Arsenal må undvære angriberen, melder klubben ikke noget om.
Den skadesplagede spiller var senest skadet tilbage i august sidste år, hvor han slap afsted med at være ude i to Premier League-kampe.
