Newcastle døjer med skader – profil ude i en måned
Eddie Howe havde både godt og skidt med i sin skadesopdatering på tirsdagens pressemøde.
Der kommer til at gå en rum tid, før Harvey Barnes igen trækker Newcastle-trøjen over hovedet.
Barnes udgik med en skade i weekendens FA Cup-sejr over Bromley.
Tirsdag gav Newcastles manager, Eddie Howe, en opdatering på den 27-årige offensivspiller.
– Han er blevet scannet. Det er ikke alt for slemt, men han kommer til at glippe de kommende kampe. Vi regner med at han er ude i en måneds tid, udtaler Howe ifølge BBC.
Newcastle var uden blandt andre Alexander Isak og Sven Botman i weekendens kamp, som døjede med mindre skader.
Til onsdagens kamp mod Wolverhampton håber Howe at have profilerne med igen.
– Vi er nødt til at tjekke dem igen i dag. De blev udeladt af legitime årsager, alle forskellige ting, men forhåbentlig ikke noget alvorligt.
– Så små problemer, som vi havde brug for at få styr på. Vi krydser fingre for, at de er klar eller næsten klar, lyder det fra Howe.
Newcastles kamp mod Wolverhamptin fløjtes op onsdag aften klokken 20:30 på St. James Park.
Osula-kasse hjalp Newcastle med at overvinde chokstart