Medie: Walker misser Brentford – efterladt derhjemme
Kyle Walker er efter sigende ikke med i Manchester Citys kamptrup tirsdag aften.
Når Manchester City tirsdag aften gæster Brentford, bliver det uden Kyle Walker på hverken banen eller bænken.
Det skriver Daily Mail.
Årsagen er, at den engelske back er i færd med at finde sig en ny klub.
Der er tidligere blevet berettet om, at der skulle være interesse fra AC Milan.
Mediet skriver dog, at også Inter har set sig varm på Kyle Walker.
Der arbejdes angiveligt på en aftale, hvor Kyle Walker i første omgang udlejes det næste halve år, inden han ved kontraktudløb til sommer så bliver udstyret med en kontrakt af to års varighed i sin nye klub.
Mandag skrev La Gazzetta dello Sport noget lignende. I hvert fald erfarer den italienske avis ligeledes, at Manchester City er villig til at slippe den 34-årig back uden at få en transfersum for ham.
Kyle Walker har tilbragt de seneste syv og et halvt år af sin karriere i Manchester City.
I alt er det blevet til 319 kampe for den lyseblå gigant.
Manchester City gæster Brentford tirsdag aften klokken 20.30.