Medie spekulerer: Er City ved at lave Palmer 2.0?
Mediet spekulerer i, om Pep Guardiola er ved at lade endnu et talent passere.
Han scorede hattrick i weekenden.
Men alligevel er James McAtee henvist til bænken i Premier League-opgøret mod Thomas Frank og Brentford.
Derfor spekulerer et engelsk medie nu i, om Pep Guardiola er ved at gentage tidligere salg af unge talenter.
Det er The Mirror, der har spekulationerne i den engelske presse.
Tidligere har Manchester City blandt andet ladet Cole Palmer og Morgan Rogers gå, der nu blomstrer i henholdsvis Chelsea og Aston Villa efter bruddet med de forsvarende mestre.
Det mener mediet, kan gentage sig med James McAtee, der ligesom de to ovenstående må se langt efter Premier League-minutter.
Selv er Pep Guardiola klar over det store talent, som han er i besiddelse af, men anerkender samtidigt tidligere City-spilleres talent.
– Han er speciel og en talentfuld spiller. Hele generationen med Morgan Rogers, Cole Palmer, Liam Delap, Romeo Lavia og Jadon Sancho har alle gjort det godt i ligaen.
– Han (James McAtee, red.) var en central spiller der, fortæller Manchester City-manageren i kølvandet på lørdagens hattrick af den 22-årige angriber.
James McAtee har kontrakt i Manchester City frem til sommeren næste år.