Medie: Andreas Christensen er millimeter fra comeback
Mediet kan fortælle, hvornår den danske midterforsvar forventes at være tilbage.
FC Barcelona har hårdt brug for Andreas Christensen.
Efter Iñigo Martinez pådrog sig en skade i Super Cup-triumfen mod Real Madrid, har Barcelona én mindre til at dække det catalanske midterforsvar.
Men der er lys for enden af tunnelen for Barcelona og ‘AC’.
Det spanske medie SPORT kan nemlig berette om godt nyt fra dagens pressemøde forud for opgøret mod Real Betis i Copa del Rey.
– Han vil være tilbage på lørdag, fortalte Hansi Flick til pressemødet ifølge mediet.
Dermed sidder Andreas Christensen over i cup-kampen mod Real Betis, men vil formentligt være tilbage, når Barcelona rejser til Getafe i weekendens LaLiga-opgør.
Den danske landsholdsspiller har ikke været i aktion for catalanerne siden august sidste år, hor han pådrog sig en skade i akillessenen i et opgør mod Valencia.
Men nu virker det altså til, at danskeren kan vende tilbage efter 27 kampe hidtil i skyggen.
Andreas Christensen kom til FC Barcelona tilbage i sommeren 2022 og står noteret for 75 kampe i klubben.
Barca-præsident bekræfter: Vender tilbage til 1:1-reglen