
Kvindedivisionsforeningen præsenterer ny direktør
Per Ruds arvtager som direktør i Kvindedivisionsforeningen er på plads.

Foto: DBU
Kvindedivisionsforeningen har fundet Per Ruds arvtager.
Valget er nemlig faldet på 34-årige Marie Greve, der kommer fra posten som udviklingschef i netop Kvindedivisionsforeningen.
Marie Greve, der også har en fortid som chef i AGF Kvindefodbold, tiltræder stilling med øjeblikkelig virkning.
Det bekræfter DBU i en pressemeddelelse.
Marie Greve skal stå i spidsen for udviklingen af dansk kvindefodbold i klubregi.
Per Rud fratrådte stillingen i november, da han blev ansat som General Manager for FC Midtjyllands søsterklub CD Mafra.