Major League Soccer

Jesper Sørensen glæder sig til MLS: Fantastisk mulighed

Jesper Sørensen skal fremover forsøge at bide skeer med de øvrige klubber i MLS.

Jesper Sørensen præsenteres i Vancouver Whitecaps.
Foto: Vancouver Whitecaps

Efter et døgns rygter blev det tirsdag eftermiddag officielt, at Jesper Sørensen har fået fremtiden på plads.

Den næste udfordring hedder MLS, hvor han skal forsøge at føre Vancouver Whitecaps til succes.

Den tidligere Brøndby-cheftræner er blevet udstyret med en aftale af to års varighed i sin nye klub, og han glæder sig til at komme i gang.

– Jeg er utrolig spændt på at tilslutte mig Vancouver Whitecaps. Det er en fantastisk mulighed, og jeg er meget taknemmelig.

– Jeg er her for at hjælpe holdet, vinde fodboldkampe og arbejde med spillerne for at gøre dem bedre – og vi kommer til at gøre det sammen, siger han til sin nye klubs hjemmeside.

Jesper Sørensen har foruden Brøndby også stået i spidsen for FC Fredericia og Silkeborg IF tidligere.

Han er den sjette cheftræner ansat på fuldtid i Vancouver Whitecaps’ historie.

Hans første officielle kamp i spidsen for Whitecaps bliver i Concacaf Champions Cup mod Deportivo Saprissa fra Costa Rica den 20. februar.

I MLS starter sæsonen den 23. februar mod Portland Timbers, inden LA Galaxy slår vejen forbi søndag den 2. marts.

Vancouver Whitecaps endte i sidste sæson på ottendepladsen i MLS Western Conference.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P