
Bekræftet: Mads Emil Madsen binder sig til AGF i mange år
Mads Emil Madsen har sat pen til papir på en lang aftale i den aarhusianske topklub.

Mads Emil Madsen binder sig til AGF i de næste mange år.
Tirsdag morgen bekræfter den Superligaens nummer fire, at den 27-årige midtbaneprofil har lagt yderligere to år på sin aftale, som nu udløber i sommeren 2029.
Mads Emil Madsen, som kom til Fredensvang i 2022, glæder sig over forlængelsen.
– Jeg er et godt sted og er glad – både på og udenfor banen, så det er fedt, at det er faldet på plads og klubben har haft lyst til at lave en længere kontrakt med mig.

– Vi er på vej frem og jeg synes, at både jeg og vi som hold og klub har lagt på for hvert år, jeg har været i klubben. Og jeg vil gerne være med til at skubbe yderlig på vores udvikling, så vi kan blive endnu bedre i de kommende år, siger Mads Emil Madsen til klubbens hjemmeside.
Mads Emil Madsen har er noteret for 77 kampe i AGF’s trøje siden skiftet fra Slavia Prag.