Barca-præsident bekræfter: Vender tilbage til 1:1-reglen
Joan Laporta bekræfter, at FC Barcelona igen opererer under 1:1-reglen.
FC Barcelona er tilbage på sporet.
Blaugrana vender nemlig tilbage til 1:1-reglen, som gør, at klubben igen frit kan bruge 100 procent af det, de tjener.
Det bekræfter FC Barcelonas præsident, Joan Laporta.
– Vi er vendt tilbage til 1:1-reglen, som tillader os at købe spillere på normal vis og registrere Dani Olmo og Pau Victor. Det bekræfter styrken af FC Barcelona og afkræfter det apokalyptiske narrativ.
Her henviser Laporta til det store palaver, der længe har rumsteret omkring klubbens økonomi.
– Vi arbejdede hårdt for at fastlægge en meget detaljeret strategisk plan, som blev gennemgået hver uge af ledelsen. Vi lykkedes, fordi vi elsker Barca, lyder det fra Laporta ifølge klubbens X-profil.
Barca måtte vige fra 1:1-reglen grundet de økonomiske kvaler i klubben, men er altså tilbage på ret køl.
FC Barcelona endte med at tage sagen angående registreringerne af Dani Olmo og Pau Victor til den øverste sportsinstans i Spanien, CSD, hvor man fik medhold.
Det kan du læse mere om lige her:
Stor kovending: Barca kan registrere Olmo og Victor