Skotsk Fodbold

Officielt: Aberdeen køber dansk back i Sverige

Brommapojkarna har solgt sin danske back Alexander Jensen til Aberdeen.

Foto: Aberdeen
Denne historie udkom først på campo.dk

Alexander Jensen er ny mand i Aberdeen.

Backen, som også kan begå sig på midtbanen, har fået en fireårig aftale i den skotske klub.

Den tidligere FC Fredericia-spiller blev solgt i 2023 til svenske Brommapojkarna, og siden har karrieren taget fart.

– Jeg er glad for at være her. Så snart jeg hørte om interessen fra Aberdeen, så ville jeg komme her. Det er dejligt endelig at være her, siger den 23-årige Jensen til Aberdeens hjemmeside.

– Jeg glæder mig til at spille foran fansene og vise dem, hvad jeg kan. Jeg vil gøre alt for holdet i den her sæson og i fremtiden.

Det har været en proces, som har været undervejs i nogle måneder. Det bekræfter sportsdirektøren i Aberdeen.

Foto: Aberdeen

– Det har taget en masse arbejde bag scenen og flere måneder, så vi er glade for at hente Alexander, siger Jimmy Thelin.

Alexander Jensen blev hentet til FC Fredericia som midtbanespiller, men på grund af skader blev han prøvet af som højreback.

Det gik fra en midlertidig løsning til permanent, eftersom Jensen gjorde en god figur på backpositionen.

Alexander Jensen har tidligere været en del af FC Midtjyllands og Vejles ungdomsakademier, men det var for alvor i Fredericia, hvor han slog igennem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P