Nistelrooy med godt nyt om Vestergaard
Ruud van Nistelrooy spår et snarligt comeback til Jannik Vestergaard.
Leicesters danskere har ikke ligefrem været flyvende på det seneste.
Victor Kristiansen var ramt af sygdom mod Aston Villa, mens Mads Hermansen kæmper med en længerevarende skade.
Samtidig måtte Jannik Vestergaard udgå med en skade mod Aston Villa.
Senest var han derfor ikke med, da Leicester lørdag besejrede QPR med 6-2 i FA Cup.
Manager Ruud van Nistelrooy er dog optimistisk på den høje midtstoppers vegne.
– Han var en del af holdets træning i dag (mandag, red.).
– Jeg forventer, at han er klar, hvis alt går vel. Hvis han har det fint i morgen, så forventer jeg, at han er med sammen med resten af holdet onsdag, siger hollænderen ifølge Leicesters egen hjemmeside.
Leicester møder Crystal Palace på hjemmebane onsdag.