Mourinhos Fenerbahce overkommer chokstart
Det så lynhurtigt skidt ud, men Fenerbahce slap alligevel afsted med sejren.
- Fenerbahce har dårligt råd til at sætte flere point over styr, hvis ikke Galatasaray skal stikke afsted med det tyrkiske mesterskab. Derfor var det også en vigtig sejr for José Mourinho og kompagni, da Konyaspor blev slået med 2-3 mandag aften
- Sejren kom i land til trods for en lynscoring af det undertippede hjemmehold allerede 30 sekunder inde i kampen. Ved pausen var stillingen 2-2, inden Dusan Tadic blev matchvinder efter en times spil. Danske Louka Prip startede inde for Konyaspor
- Fenerbahce har nu otte point op til Galatasaray i toppen af tabellen. Sidst på måneden møder den tyrkiske storklub FC Midtjylland på MCH Arena i Herning i Europa League-regi