3F Superligaen

Medier: AaB-stopper på vej til Italien

AaB ligger angiveligt i forhandlinger med en italiensk klub, men der er uenighed om, hvilken klub det helt præcist er.

Sebastian Otoa på bolden under en kamp mellem AaB og Viborg FF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

AaB kunne mandag morgen bekræfte, at man er i konkrete forhandlinger om et salg af Sebastian Otoa.

Meldingen fra nordjyderne blev dog ikke mere specifik, end at der er tale om en “udenlandsk klub”.

Nu tyder noget på, at der er tale om en italiensk bejler.

Bold skriver således, at det skulle være Serie A-klubben Genoa, der forsøger at få fingrene i den 20-årige midstopper.

Relevo-journalisten Matteo Moretto mener dog ikke, at det er tilfældet. Eller, det gjorde han i hvert fald ikke.

Han skrev nemlig på X, at det i stedet skulle være Verona, der forsøger at hente Sebastian Otoa.

Han kan dog have fortrudt den udmelding, for under udarbejdelsen af denne artikel har han slettet sit opslag.

Hvorom alt er, så tyder det på, at den danske forsvarsspiller har kurs mod italiensk fodbold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P