Premier League

Medie: PL-klub på banen i kampen om Rashford

Indtil nu har rygterne lydt på interesse fra udenlandske klubber.

Marcus Rashford i aktion for Manchester United mod West Ham.
Foto: Tony O Brien/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ingen modstandere kender ham bedre.

Marcus Rashford er næppe i Manchester United, når vintertransfervinduet lukker først i februar.

Hvor og hvordan karrieren fortsætter for den 27-årige englænder, men nu åbner der sig en mulighed for, at han kan ende et sted, hvor de kender ham rigtig godt.

22 gange har Marcus Rashford stået overfor West Ham, som ifølge The Telegraph har afholdt uformelle samtaler på det seneste for at fastlægge, om jagten på Rashford er realistisk.

West Ham er i øjeblikket i det, man bedst kan beskrive som en offensiv krise.

Italiensk miniput melder sig ind kampen om Rashford

Fire af klubbens syv offensivspillere, Crysencio Summerville, Jarrod Bowen, Niclas Füllkrug og Michail Antonio er alle ude med skader, og særligt spidsangriberne Füllkrug og Antonio ventes ude i længere tid.

Ifølge Telegraph handler det ikke så meget for West Ham om, hvorvidt de kunne tænke sig at leje Marcus Rashford men mere om de økonomiske aspekter ved et eventuelt lejeophold.

Klubben skal derfor finde ud af, hvor stor en del af Rashfords løn, klubben er villig til at betale, ligesom det skal fastlægges, hvorvidt Manchester United vil kræve økonomisk kompensation for lejeopholdet.

Marcus Rashford er angiveligt tætte venner med den tidligere holdkammerat Jesse Lingard, der tilbage i 2021 havde et særdeles succesfuldt lejeophold i netop West Ham.

Rashford skulle tidligere have afvist hele tre klubber fra Saudi Arabien, mens også Borussia Dortmund, Juventus, AC Milan, Napoli og AS Monaco angiveligt er interesserede i den 27-årige englænder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P