Jupiler Pro League

Skov Olsens agent revser Club Brugge: Løber fra aftaler

Andreas Skov Olsens agent er langt fra tilfreds med Club Brugges ageren i forbindelse med danskerens skifte væk.

Andreas Skov Olsen dribler med bolden under Herrelandsholdets landskamp mod Schweiz.
Foto: Sofus Lykke Christensen

Club Brugge løber fra sine aftaler.

Så klar er meldingen fra Andreas Skov Olsens danske agent, Michael Bolvig, efter at den belgiske klub har afvist et købstilbud fra tyske Wolfsburg.

Og det er til stor frustration for Skov Olsen-lejren, som fik lovning på et vinterskifte allerede i sommer.

– Umiddelbart efter sommerens transfervindue lovede Club Brugge, at de ville samarbejde om et skifte til vinter, men nu hvor der ligger et bud på bordet, nægter klubben helt at tale med Wolfsburg, udtaler agenten Michael Bolvig til Het Niuwsblad.

Andreas Skov Olsen smiler under Herrelandsholdets landskamp mod Schweiz.
Foto: Sofus Lykke Christensen

– I stedet for at hjælpe med at finde en løsning, som de havde lovet, har Club Brugge gjort det klart, at de slet ikke ønsker at diskutere buddet. De tænker kun på penge, selvom jeg mener, at Andreas i tre år har givet meget for holdet.

Andreas Skov Olsen er allerede meldt enig om de personlige detaljer med Wolfsburg, men han møder modstand fra Brugge, mener agenten.

– Nu vil han gerne til Wolfsburg, da han er klar til en ny udfordring, men Club Brugge modarbejder ham. De kræver for mange penge for ham. Det ville være en skam, hvis hans tid i Club Brugge skulle ende på en dårlig måde.

Bolvig fortæller, at der allerede i sommer var bud efter den 25-årige kantspiller fra Feyenoord. Skov Olsen var blevet lovet et skifte, men også her ændrede Club Bruge mening.

Skov Olsens kontrakt i Club Brugge udløber i sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P