Medie: Club Brugge afviser Wolfsburg – ny klub lurer på Skov Olsen
Wolfsburgs bud på den danske landsholdsspiller er blevet afvist af Club Brugge, erfarer belgisk journalist.
Wolfsburg og Andreas Skov Olsen er allerede meldt enige om detaljerne for et skifte.
Men danskerens nuværende klub, Club Brugge, er ikke med på vognen.
Den belgiske storklub har afvist Wolfsburgs bud på Skov Olsen, erfarer den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri.
Tavolieri skriver, at Wolfsburgs bud blev afvist med det samme af Club Brugge.
Den belgiske klub vil have 17 millioner euro, cirka 127 millioner kroner, for danskeren, som også har andre bejlere.
Franske Stade Rennais, som har Albert Grønbæk i truppen, er også interesseret i den 25-årige kantspiller, erfarer journalisten.
Skov Olsens kontrakt i Club Brugge udløber i sommeren 2026.