Skuffet Frank efter FA Cup-exit: Skabte ingenting
Thomas Frank var godt skuffet efter Brentfords FA Cup-exit.
David mod Goliath var det næppe.
Alt andet lige gik Brentford dog ind til FA Cup-kampen mod Plymouth med enorm favoritværdighed.
Noget, The Bees slet ikke levede op til, da Morgan Whittaker sendte The Pilgrims videre i turneringen.
Det blev på Thomas Franks bekostning, og det var danskeren da også ganske skuffet over.
– Det er en kæmpe misset mulighed. Vi er skuffede, det kan man i hvert fald mærke helt vildt på mig. Vi skabte ingenting.
– Der er altid to hold på banen, og Plymouth gjorde det godt. De løb mange meter og de forsvarede med livet som indsats. På dagen havde vi bare ikke den nødvendigt kvalitet.
– Hvis man falder 20 procent i niveau mod et hvilket som helst hold på dette niveau – og ja, selvom de er sidst i Championship, er de stadig med i Championship – så bliver det svært. Så måske var det grunden, fortæller Thomas Frank til Sky Sports.
Du kan se alle mål og highlights fra den store Brentford-skuffelse lige her:
Brentford er færdig i FA Cup efter chok-nederlag