Officielt: Gammel kending er tilbage i Everton
David Moyes er ny manager i Everton.
Everton har netop offentliggjort, at træneren er tilbage i klubben.
Det sker efter klubben tidligere på ugen fyrede Sean Dyche.
Det er en nyhed, der glæder bestyrelsesformanden Marc Watts.
– Vi er glade for, at David Moyes er tilbage. Med over et årti i klubben, så er han den rette leder til at få os igennem den sidste sæson på Goodison Park og ind til vores nye stadion, siger han.
Moyes tiltræder stillingen med øjeblikkelig virkning, hvilket glæder hovedpersonen selv.
– Det er fantastisk at være tilbage. Jeg nød 11 fantastiske og succesfulde år i Everton og jeg tøvede ikke, da jeg blev tilbudt den mulighed.
Ifølge engelske Sky Sports er der tale om en aftale frem til 2027.
Moyes nåede over 500 kampe som manager for Everton, før han blev manager for Manchester United.