Handel på plads? BIF-angriber på træningsbanen i ny klub
Ohi Omoijuanfo træner med hos kinesiske Changchun Yata.
Der har været en del spekulationer om Ohi Omoijuanfos fremtid i Brøndby IF.
På papiret er han stadig BIF-spiller, eftersom klubben ikke har meldt noget ud.
Alligevel er den norske angriber, Ohi Omoijuanfo, til at finde på træningsbanen i Kina.
I hvert fald har det kinesiske medie 163 offentliggjort et billede, der viser, at Ohi Omoijuanfo træner med Changchun Yata.
Dermed tyder det på, at Brøndby er kommet frem til en aftale med den kinesiske klub, selvom en officiel meddelelse stadig mangler fra vestegnsklubben.
Klubben bekræftede ifølge Tipsbladet tidligere på ugen, at nordmanden har fået grønt lys til at rejse til Kina.
Ohi Omoijuanfo skiftede til Brøndby i sommeren 2022 fra serbiske Røde Stjerne på en 3-årig kontrakt.