Premier League

Frank om Arsenal-rygte: Damsgaard har noget over sig

Mikkel Damsgaard kan spille på allerhøjeste niveau, mener Brentfords Thomas Frank.

Mikkel Damsgaard i kamp for Brentford.
Foto: Paul Terry/AP/Ritzau Scanpix

Arsenal har tidligere på måneden været meldt interesseret i Mikkel Damsgaard.

Den 24-årige dansker har imponeret for Brentford i denne sæson, og er blandt andet kåret til månedens spiller i klubben tre måneder i streg.

Det har angiveligt fået midtbanekreatøren ind på Arsenals radar, og Thomas Frank mener da også, at Damsgaard vil kunne begå sig i storklubber.

– Ja, jeg synes Mikkel Damsgaard har noget over sig, som gør at han kan spille på det allerhøjeste niveau. Jeg vil sige, at han lige skal præstere mere kontinuerligt over sæsonen, før at det bliver relevant.

– Men det niveau, han præsterer på lige nu, er rigtig godt, og jeg er sindssyg glad på hans vegne, over at han gør det, udtaler Frank til Viaplay.

Damsgaard har assisteret syv gange og nettet to i 20 kampe for Brentford i denne sæson i Premier League.

Hans aftale i London-klubben udløber i sommeren 2027.

Se Thomas Frank sætte ord på Damsgaards udvikling øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P