International Fodbold

Beckham støtter demensramt pensioneret fodboldspiller

David Beckham giver sit bidrag til den tidligere Hull-spiller.

Dean Windass med armene i vejret
Foto: Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix

Dean Windass putter ikke med det.

Den 55-årige pensionerede fodboldspiller er diagnosticeret med demens, men bruger det som et middel til at rejse opmærksomhed på sygdomme.

Men han får støtte fra andre, der støtter hans sag, om fokus på skader blandt fodboldspillere.

Således bidrog David Beckham til organisationen Football Family for Justice, med en video, hvor han erklærer sin støttet til projektet.

– Jeg vil vise min støtte til Football Family for Justice, i deres forsøg på at hjælpe pårørende. Vi har brug for at hele fodbold-familien går sammen, og omtale sygdomme som disse, fortæller han i videoen.

Dean Windass med armene i vejret
Dean Windass på Wembley tilbage i 2018. Foto: Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix

Målet er, at skabe opmærksomhed omkring skader, der er forårsaget af sporten.

Dean Windass frygter, at hans demens er kommet af sin karriere i fodbold, hvor han spillede det meste af sin karriere i Hull City og Bradford inden han lagde støvlerne på hylden i 2012.

– Det er sikkert af at heade til bolden, udtaler han til The Times.

– Jeg elskede at heade til bolde, og jeg gør det stadig, når jeg deltager i velgørenhedskampe. Men jeg slog mig også et par gange i løbet af min karriere.

– Men opmærksomheden er ikke som i dag. Det var bare et hurtigt vift med en våd svamp, og så var jeg tilbage på banen, fortæller han.

Mediet skriver desuden, at der er studier, der viser at fodboldspillere har større risiko for at blive diagnosticeret med demens.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P