International Fodbold

Arsenal-talent kan spille i FA Cup – men ikke i ligaen

15-årige Max Dowman kan få debut for Arsenal mod Manchester United i pokalturneringen.

Mikel Arteta spejder ud på banen
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Det offensive talent Max Dowman har trænet med Arsenals førstehold i de seneste måneder.

Nu skriver The Athletic, at Mikel Arteta overvejer at udtage ham til kampen mod Manchester United i FA Cup, da Arsenal er svækket på de offensive pladser.

På grund af det engelske fodboldforbunds regler er det kun i den turnering, at Dowman kan få debut.

Ifølge det engelske fodboldforbunds regler må en akademispiller spille FA Cup, mens der gælder andre regler i Premier League.

I den engelske liga må man ikke være inkluderet kamptruppen, hvis man er under 16 år. Det betyder, at spilleren skal være være fyldt 15 år, før ligaen går i gang i august.

I Max Downmans tilfælde bliver det ikke aktuelt med Premier League fodbold i den her sæson, eftersom han var 14 år, da sæsonen begyndte.

Han blev den yngste målscorer i UEFA Youth League som 14-årig i september. Derudover blev han den yngste Arsenal-spiller til at spille for U21-holdet før årsskiftet.

Arsenal og Manchester United møder hinanden søndag aften klokken 16:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P