
Officielt: AIK forlænger med dansk profil
Mads Døhr Thychosen forlænger sin kontrakt i den svenske klub.

Mads Døhr Thychosen tager endnu en tørn i AIK.
Den danske back har nemlig sat sin underskrift på en kontraktforlængelse i det svenske, der binder ham til klubben frem til udgangen af 2027.
Og danskeren er godt tilfreds med den nye aftale, fortæller han til klubbens hjemmeside.
– Det føles fantastisk at forlænge min kontrakt med AIK. Siden dag ét har jeg elsket at spille i den sorte og gule trøje foran vores fantastiske fans.
– Nu glæder jeg mig til at tage de næste skridt, for at vinde titler og spiller europæisk fodbold med klubben. fortæller den 27-årige dansker.
Mads Døhr Thychosen skiftede til den svenske klub i 2023 efter to ophold på heden i FC Midtjylland, men også tre sæsoner på kunsten i Farum hos FC Nordsjælland.

På klubben hjemmeside beskriver den danske back som en “fan-favorite”, som klubben er stolte af at forlænge aftalen med.
Mads Døhr Thychosen står noteret for 48 kampe i den svenske klub, der vandt bronzemedaljer i Allsvenskan i fjord.
🇩🇰 ✍️ Mads bliver i AIK! pic.twitter.com/Wj3aoddqb4
— AIK Fotboll (@AIKfotboll) January 10, 2025